PazaJobs

Salgskonsulent til Outbound Sales, Bonnier Publications A/S

Dagbladet Børsen A/S · København K

Depaza har læst hele opslaget hos arbejdsgiveren og struktureret det for dig.

Vil du være med til at bringe Danmarks stærkeste erhvervsmedie ud til endnu flere? Hos Børsen går vi et ekstraordinært spændende efterår i møde! Store kommercielle lanceringer. Børsen Gazelle. Og flere spændende initiativer, som vi snart kan løfte sløret for. Derfor udvider vi vores Outbound Sales-team og søger en salgskonsulent, der motiveres af at skabe resultater gennem gode dialoger og professionelt salg. Hvis du trives med outbound salg, motiveres af ambitiøse mål og ønsker at blive en del af en organisation med høje ambitioner og stærke produkter, så er det måske dig, vi leder efter. Jobbet Som salgskonsulent bliver du en vigtig del af den første kontakt, mange nye kunder får med Børsen. Du arbejder med kvalificerede leads og hjælper potentielle kunder med at finde den løsning, der passer bedst til deres behov. Du bliver en del af Børsens abonnementsforretning, som omfatter Outbound Sales, Customer Service, Corporate Sales, Marketing, Online Sales & Commercial Management. Du bliver en del af et engageret team, hvor vi kombinerer høje ambitioner med et stærkt fællesskab. Outbound Sales har ansvaret for at sælge abonnementer til privatkunder og mindre virksomheder. Derfor spænder arbejdsdagen bredt, og du kommer bl.a. til at arbejde med: Nysalg på registrerede brugereWinback, retention og inbound leadsAndre kommercielle aktiviteter såsom Børsen Gazelle, Børsens aktiespil osv. Det betyder, at der i perioder er stor variation i arbejdsopgaverne, og at du løbende får mulighed for at udvikle dine salgskompetencer på tværs af forskellige salgsdiscipliner. Efteråret byder på en række spændende kommercielle aktiviteter, nye digitale satsninger og nogle af årets største begivenheder hos Børsen – bl.a. Børsen Gazelle 2026. Du kommer derfor ind på et tidspunkt hvor tempoet er højt, mulighederne er mange, og hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel. Vi arbejder løbende med at udvikle både vores performance, vores salgsmetoder og kundeoplevelsen. Derfor får du også mulighed for at bidrage med idéer og være med til at præge den måde, vi arbejder på. Stillingen er på fuld tid med arbejdsplads på Børsen, Møntergade 19, 1116 København K. Vi tilbyder Fast grundløn kombineret med attraktiv provisionsordningAttraktiv pensionsordning inklusive sundhedsforsikringGode og kvalificerede leadsKantineordningSociale arrangementerEt team med erfarne og engagerede kolleger, stærkt sammenhold og fokus på både trivsel og performance Om dig Vi forestiller os, at du: Har erfaring med outbound/telesalg og motiveres af at skabe resultaterTrives med et højt aktivitetsniveau og mange samtaler i løbet af dagenSer afslag som en naturlig del af salget og bevarer energien og motivationen, også når modstanden er størstFinder motivation i at jagte den næste succes frem for at dvæle ved den seneste afvisningBidrager med positiv energi, konstruktive idéer og et stærkt kollegaskabEr god til at opbygge tillid og skabe gode kundeoplevelserEr ambitiøs og tager ansvar for både egne og teamets resultaterTrives i et miljø med klare mål og et sundt konkurrencegenEr en holdspiller, der ved, at de bedste resultater skabes sammenHar erfaring med Enreach eller tilsvarende dialersystem Har du erfaring fra en abonnementsforretning eller med salg af videns- eller medieprodukter, er det en fordel – men det er ikke et krav. Om Børsen Dagbladet Børsen er Danmarks førende erhvervsmedie. Hver dag leverer vi nyheder, analyser og perspektiver til ledere, beslutningstagere og investorer, som ønsker at være et skridt foran. Vi er midt i en ambitiøs udvikling, hvor vi fortsætter vores digitale transformation og udvikler nye produkter og services, der skaber værdi for vores kunder. Derfor er der næppe et bedre tidspunkt at blive en del af Børsen. Ansøgning Ansøgningsfristen er søndag den 9. august 2026. Grundet sommerferie gennemgår vi først ansøgninger efter ansøgningsfristens udløb, og du kan derfor forvente at høre fra os umiddelbart herefter. Herefter vil opstart være hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Børsen People på people@borsen.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

Kilde: jobindex_dk. PazaJobs aggregerer offentligt tilgængelige jobopslag og linker til det oprindelige opslag. Er dette dit opslag og ønsker du det fjernet? Skriv til takedown@pazajobs.profectify.com.